Danmarks Fødsel og Vikingetiden

Vi dansker er meget stolte af vores land Danmark, vi har altid kæmpet for vores land, helt tilbage fra da Danmark blev født. Vi ser os selv som de sejeste kriger, der er ikke noget der kan stoppe os fra at kæmpe. Vi har et ry for at være stærke, modige og nationalistiske. Alt dette stammer helt tilbage fra vikingetiden.

Man siger at Danmark blev født i 960. da Harald Blåtand lod sig omvende til kristendommen og blev døbt. Blåtand får rejst en runesten til minde om sin mor Thyra og sin far Gorm den gamle. Runestenen står i dag i Jelling og regnes for at være Danmarks dåbsattest. Folket i 960 blev kaldt for vikinger. Vikingerne er idag et slags varemærke for danskerne. Når man hører ordet vikinger får man stærke associationer til en stor og stærk, voldsom og brutal kriger. Som plyndre og dræber. Men vikingetiden blev faktisk først interessant senere i historien, da Danmark mistede Norge i 1814. For at styrke nationalfølelsen og samle det danske folk igen "brandede" man vikingerne. Og vikingerne er noget vi dansker er utrolig stolte af.

Det er begrænset hvor meget vi ved om vikingenes samfundet men ved hjælp af arkæologiske fund og gamle sagaer kan vi få et indtryk af samfundet. Samfundet i vikingetiden var delt op i nogle sociale lag hvor nogle få storbønder tilhørte den dominerende del af samfundet. Så var der en stor og absolut den bredeste mængde bestod af frie bønder. Og i bunden af samfundet havde man trællene.

I sagaen Rigs vandring Link kan vi danne os et indtryk af samfundets fordeling og folkets forhold til guden Hejmdal. Vi kan ikke vide om sagaen er rigtig, eller om det overhovedet er noget der har fundet sted. Det er højst sandsynligt at fortællingen er fra overklassen og er blevet fortalt fra mund til mund i generationer. Men udfra sagaen kan vi få et indtryk af samfundet, da den skildre de sociale og økonomiske lag. Rigs vandring starter i bunden af samfundet og de mennesker han møder på sin vej bliver smukkere, dygtigere og klogere. Rig skulle forestille at være en dødelig udgave af Hejmdal Link 

Da vikingerne begyndte at blive kristne og ligge asatroen fra sig samtidig med at jyske lov blev indført ændrede samfundet sig for alvor.

I vikingetiden var vikingerne meget stolte, de plyndrede, kæmpede, voldtog og myrdede. Men de havde også god sans for handel og indførte handelstogter også kendt for plyndringstogter. Hvor de sejlede rundt og handlede med andre lande, vikingerne blev meget hurtig berygtet for deres noget usædvanlige og til tider brutale måde at handle på. Det hele var meget voldsomt og barbarisk i den tid og galskaben fortsatte i mange år. Men så indførte man i 1241 Jyske lov og vikingesamfundet ændrede sig gradvist. 

”Med lov skal man land bygge”  

som er den kendte indledning til Jyske lov. Og sætningen står da også meget passende på byrettens hus på Nytorv i København. I loven står der alle landets love, i tekst 39 Om afhug af lemmer står der følgende 

”… Ved Afhug af Lemmer kommer det an paa, hvilket Lem, der er afhugget; thi jo større Lyde deres Afhug volder, desto større Bod kræver det ogsaa. Derfor er det fastsat, at eftersom Afskæring af Næsen er mest vansirende og den største Skam for en mand, skal den med Hensyn til Bod sidestilles med manddrab. Ogsaa for afskæring af tungen, som det er et meget stort Tab at undvære, gælder samme Regel.”

Loven skulle retfærdiggøre men spørgsmålet er om det er retfærdigt at henrette en mand fordi han har skæret næsen eller tungen af en anden mand er retfærdighed? Men det er fordi der er forskel på hvad kropsdelens værdi havde dengang, noget af det værste man kunne gøre ved en mand i vikingetiden var at skære hans skæg af, det er en total ydmygelse imod hans manddom. Og han ville få det svært ved at se hans familie og andre mennesker i øjnene når han havde mistet alt hans manddom. Men næsen og tungen var også meget værdifulde kropsdele dengang, fordi hvis man ikke kunne lugte eller snakke var man jo ikke rigtig en mand. Og derfor var det værre for en mand at leve uden en næse eller tunge end at dø. 

Vikingetiden er helt klart en stor del af vores Danmarks historie, det var starten af Danmark, det er en periode som giver mange dansker en stærk national følelse. Der findes også mennesker idag som "dyrker" vikingetiden  og middelalder tiden som en slags hoppy. Der bliver holdt forskellige middelalder festivaler rundt omkring i landet. Hvor gæster kan komme og få et indblik i middelalderen. Og nogle danskere har asatroen som deres tro i stedet for kristendommen. Det er som om at vikingetiden og middelalderen kan samle folk sammen og hylde noget som vi dansker tydeligvis er meget stolte over.