Fra viking til kristen

Danskerne er seje! – Synes vi i hvert fald selv. Vi er stærke, selvstændige, kloge og om ikke direkte krigeriske, så finder vi os i hvert fald ikke i noget fra nogen! Måske stammer denne selvforståelse helt tilbage fra vikingetiden, - og måske ville vi alle have gavn af at hælde lidt mere til den næstekærlighed, som sammen med kristendommen blev indført i middelalderen.

Vikingernes samfund var en slags stammesamfund. Den dominerende overklasse blev udgjort af nogle få storbønder, samtidig med at samfundets brede lag bestod af frie bønder, og underklassen bestod af trælle, som var slaver uden rettigheder.
Læs mere om vikingetiden her
Det var et øje-for-øje-princip dengang – hvis der blev slået ihjel, ville det blive hævnet af et familiemedlem eller en ven. Det kan man se mange eksempler på i de gamle vikingesagn og -sagaer.

Citat fra ”Egils Saga”:
”Egil stødte døren op, gik hen til hans seng, trak sit sværd med den ene hånd, greb med den anden Armod i skægget, og trak ham frem over sengefjælen. Men Armods kone og datter sprang op, og bad for hans liv. Skønt Egil havde grund til at dræbe ham, skånede han dog for deres skyld hans liv, men skar hans skæg af ved hagen, og stak hans ene øje ud med sin finger, så det hang ned på kinden.”



Højeste gud,
Odin


I denne saga skånede Egil Armods liv, men ydmygede ham på det groveste ved at skære hans skæg af og tage hans øje. Det er et godt eksempel på, hvordan moralen var dengang. Det, at slå ihjel, var en del af kulturen, og det hørte også til religionen asatro. Asatro er, da man troede på Odin som højeste gud. Hvis man døde på slagmarken, kom man op til guderne i Valhalla, hvor man skulle kæmpe på slagmarken hver dag. Når så dagen var omme, blev alle dem, der var blevet slået ihjel, levende igen, og alle mand kunne gå side om side ind til gudernes bord til et kæmpe festmåltid.
Læs mere om asatro - nordisk mytologi her
Folket i vikingetiden var asatroende. Dog lod Harald Blåtand sig i 960 omvende til kristendommen ved at lade sig døbe. Så vidt man tror, pressede han ikke sine undersåtter til at omvende sig til kristne, det varede i hvert fald lang tid, før folket blev kristne. Man mener også, at kristendommen mest hørte overklassen til, og at der helt frem til 1200-tallet var en sameksistens mellem kristendommen og asatroen.
Da man så nåede frem til 1200-tallet var næsten alle mennesker i Danmark blevet kristne, og man var nået godt ind i den tidsperiode, vi kalder for middelalderen.
Læs om middelalderen her

Middelalderens samfund var et feudalt samfund, hvor overklassen bestod af adelige og herremænd, der ikke skulle betale skat, men til gengæld stå til rådighed med mænd, hvis der udbrød krig. Middelklassen bestod ligesom i vikingetiden af frie bønder, men også af fæstebønder, som arbejdede for herremændene, og nederst i hierarkiet var de jordløse.
I middelalderen var næsten alle danskere som sagt blevet kristne, og det gjorde en stor forskel for moralen i samfundet. I 1150-1250 blev landskabslovene ”Jyske Lov”, ”Skånske Lov” og ”Sjællandske Lov” dannet.
I ”Skånske Lov” Kap. 43 er det bemærkelsesværdige, at man nu skulle betale bod for manddrab, i stedet for at hævne sig ved at slå gerningsmanden ihjel. Øje-for-øje-princippet eksisterede simpelthen ikke længere.

Citat fra fortalen til ”Jyske Lov”:
”Det er Kongens og Landets Høvdingers Embede at overvaage Domme og gøre Ret og frelse dem, der tvinges med Vold, saasom Enker og værgeløse, Børn, Pilgrimme og Udlændinge og fattige - dem overgaar der tiest Vold - og ikke lade slette Mennesker, der ikke vil forbedre sig, leve i sit Land; thi idet han straffer og dræber Ugerningsmænd, da er han Guds Tjener og Landets Vogter. (…) Det skal alle verdslige Høvdinger ogsaa vide, at med den Magt, Gud gav dem i Hænde i denne Verden, overdrog han dem ogsaa at værge sin hellige Kirke mod alle Krav. Men bliver de glemsomme eller partiske og ikke værger, som ret er, da skal de paa Dommens Dag staa til Ansvar, hvis Kirkens Frihed og Landets Fred mindskes ved deres Skyld i deres Tid.”
Læs hele fortalen til "Jyske Lov" her

I fortalen til ”Jyske Lov” kan vi også se, hvor stor en del kristendommen var i det politiske system i middelalderen. Der står endda, at hvis ikke kongen var retfærdig, ville han blive straffet på Dommens dag, altså ryge i Helvede.
Generelt blev folk nødt til at følge den kristne moral, ellers ville de komme til at betale for det, når deres sidste dag var kommet og deres sjæle skulle vejes. I kirkerne prædikede præsterne på latin, så for at de almindelige ulærde mennesker skulle kunne forstå det, blev der lavet mange kalkmalerier i kirkerne. F.eks. kalkmalerier, der forestiller sjælevejningen, hvor det skulle bestemmes, om man skulle i Himlen eller Helvede.


Kalkmaleri fra Højby Kirke, ca. år 1380: Ærkeenglen Mikaels sjælevejning



Når vi tænker tilbage på vikingetiden i dag, tænker vi på store vrede mennesker, der drak mjød og sejlede rundt i store udsmykkede skibe for at plyndre, slå ihjel og erobre land. Det var et stærkt folk, som vi er stolte af at kigge tilbage på i den danske historie. Det minder os om en tid, hvor Danmark var et stort og magtfuldt land. Vi ser det stadig i dagens Danmark til fodboldkampe, hvor folk render rundt med røde og hvide hjelme med horn i siderne. Vi har mange gange igennem Danmarks historie brugt vikingetiden til at styrke nationalfølelsen når vi har fået et slag for meget. Ja, man kan jo se det selv i vores nationalsang ”Der er et yndigt land” fra 1800-tallet:

 

Viking



”Der sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
udhvilede fra strid
udhvilede fra strid.
Så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
bag højens bautasten,
bag højens bautasten.”  





Men det var måske meget godt at middelalderen kom med kristendommen, så vi kunne få et lidt mere civiliseret samfund i Danmark. Og det er jo heller ikke sådan at nationalfølelsen gik helt tabt, bare fordi vi begyndte med at tage lidt mere hensyn til hinanden. Vi har et meget tydeligt kristent nationalsymbol fra middelalderen, som vi i den grad bruger i dagens samfund, nemlig Dannebrog.
Læs legenden om Dannebrog her
Danmark er et af de lande i verden der flager allermest, til fødselsdage, helligdage, bryllupper, begravelser, osv. og danskere maler sig røde og hvide i hovedet til fodboldkampe.

Danmarks stærke image udadtil er de stærke vikinger fra nord, og selve kulturen i Danmark er præget af kristendommen i en ufattelig grad. Overgangen til kristendommen er en vigtig del af den udvikling, der er sket i Danmark. Og hvis man kigger på de historiske søjler, Danmark er bygget på, er vikingetiden og kristendommens indførelse nok nogle af de perioder der betyder allermest, netop fordi de følger os i så stor en grad den dag i dag.